Khader: Jihadister kan gemme sig blandt forsvundne asylansøgere

Konservativ udlændingeordfører advarer om mulige terrorister blandt asylansøgere, der er forsvundet fra udrejsecenter i Jylland

  • Kærshovedgaard nær Ikast. Her skulle der bo 84 afviste asylansøgere, men der er kun 35 på stedet. (Foto: Claus Bonnerup)
Kærshovedgaard nær Ikast. Her skulle der bo 84 afviste asylansøgere, men der er kun 35 på stedet. (Foto: Claus Bonnerup)

Over halvdelen af 84 afviste asylansøgere, der står til at blive sendt ud af Danmark, er forsvundet fra udrejsecentret Kærshovedgaard.

I alt 49 af de afviste mænd er enten aldrig dukket op eller er flyttet ind og siden forsvundet fra det tidligere åbne fængsel ved Ikast, skriver Information i dag.

Se også: 49 afviste asylansøgere på nyt udrejsecenter er forsvundet

Og det er et potentielt livsfarligt problem for danskere, siger de konservatives udlændingeordfører Naser Khader nu til Ekstra Bladet.

– Det er meget bekymrende. Vi ved, at forskellige jihadistgrupper er i gang med at opbygge sovende celler i europæiske lande. Og vi ved, at flygtningestrømmene er blevet infiltreret af trafficking og østeropæiske bander såvel som af jihadister. Så det er dybt bekymrende sikkerhedsmæssigt, at vi nu ser afviste asylansøgere forsvinde, siger Naser Khader.

– Det virker, som om det sejler, og der er ikke er tjek på situationen. Nogen kan selvfølgelig være rejst ud af landet, men andre kan også opholde sig her ulovligt, siger han videre.

Kun styr på 35
På papiret skulle der være 84 mandlige afviste asylansøgere på Kærshovedgård, som siden påske har fungeret som udrejsecenter. Men i virkeligheden bor der kun 35 afviste asylansøgere på centret.

Ifølge Information har der siden oprettelsen af centret kun været én beboer, som har tilkendegivet, at han ønsker at udrejse.

Da flygtningestrømmen mod Danmark sidste efterår var massiv, afviste PET i første omgang, at der kunne gemme sig potentielle terrorister i menneskemængden.

Det fik både de konservative og Dansk Folkeparti til at betvivle PET-chefens vurdering, da flere andre europæiske efterretningstjenester var nået frem til den omvendte konklusion.

Se også: DF og K sår tvivl om PET’s terror-vurdering af flygtninge

Naser Khader mener, at der nu skal gøres alt for at forhindre, at flere afviste asylansøgere forsvinder fra danske udrejsecentre.

– Jeg kaldte allerede Søren Pind i samråd om det her sidste år, da jeg ikke kunne forstå, at PET bare afviste problemet som den eneste efterretningstjeneste. Og jeg pegede på, at man også i PET er delte i opfattelsen af risikoen.

– Har du ikke tillid til PET’s vurdering af, om der kan være mulige terrorister blandt flygtninge og asylansøgere?

– De behøver være jihadister allesammen, men hvis bare én er det, så har vi et kæmpe problem.

Kriminelle udlændinge
Ekstra Bladet har den seneste tid skrevet om kriminelle udlændinge, der er i Danmark på tålt ophold. Her bliver reglerne om meldepligt brudt i stor stil.

Udlædinge- og integrationsminister Inger Støjberg har bebudet, at netop udrejsecentret Kærshovedgaard i den forbindelse skal bruges til at gøre livet for de kriminelle udlændinge og andre på tålt ophold så ‘utåleligt’ som muligt.

Kilde

Comments

comments

Be the first to comment

Leave a Reply